Boligkøbet trin for trin
En boligkøbsproces kan deles op i flere trin. Vi gør dig også klogere på det, vi opfatter som de vigtigste trin og som alle gennemgår på et tidspunkt i handlen – trinene er ikke nødvendigvis altid i samme rækkefølge.
1. Ønsket om ny bolig
Der er mange forskellige årsager til, at en boligdrøm opstår, og behovet for at kigge efter en ny bolig derfor går i gang. Måske har du fået drømmejobbet, og derfor skal flytte til en anden landsdel, du er måske faldet for et sommerhus – eller måske er det bare din første bolig på egen hånd væk fra de trygge omgivelser hos mor og far. Det kan også være, at du blot er vokset fra den gamle, eller bare har brug for luftforandring, og lyst til at prøve noget nyt.
2. Økonomi og bank
Vi kommer ikke uden om, at banken er en kæmpe part i alle ejendomshandler, og det er derfor vigtigt, at få dem spillet på banen tidligt i processen. Banken vil stille rammer op for dine drømme om ny bolig og kigger naturligvis på din økonomi, og de muligheder lånemarkedet har at tilbyde til netop dig. Rammerne er sat op, så du med en vis ro kan gå i gang med at finde den ejendom, der er den rette for netop dig. Banken kigger også på, om du kan købe med det samme, eller om der er forhold, der skal afklares først – det kunne være salget at nuværende bolig – i dette tilfælde vil en evt. ny handel så være betinget af et salg.
3. Ønsker til kommende bolig
I denne fase skal ejendommen defineres – det er jo dig der ved, hvad du ønsker den nye ejendom skal kunne, og nu hvor rammerne er sat i forhold til økonomi, kan kiggeriet starte. Hos Boher.nu kan vi allerede nu være en god sparringspartner – vi kender markedet, priserne og kan hjælpe med ”do’s and don’ts”, men også hjælpe med evt. at kigge lidt ud af boksen… kan drømmehuset måske ligge lige udenfor det område, du primært kigger i?
4. Fremvisninger
Nu starter det for alvor, og nu kommer mavefornemmelsen rigtigt i spil. Du har måske fundet et par ejendomme, som alle kunne leve op til drømmeboligens krav, og nu skal boligerne ses i ”virkeligheden”. Boligen vil i de fleste tilfælde blive fremvist af sælgers mægler, og husk det er sælgers mand. Når du har fundet den rigtige ejendom, eller måske har et par stykker, der kunne være det, kan vi hos Boher.nu tage med ud på endnu en fremvisning, hvis du ønsker det – vi har også kontakt til en eller flere rådgivere inden for håndværk, der kan komme i spil i denne fase.
5. Forhandling og køb
Mange har ikke forhandlet om en bolig, og derfor kan det være en god ide allerede nu at kontakte os hos Boher.nu, da vores mange års erfaring inden for bolighandler netop nu kan kommer dig til gavn – vi hjælpes med at få ejendommen til den rigtige pris og med de rigtige vilkår, og den pris du giver for vores rådgivning er typisk betalt tilbage mange gange lige præcis her i forløbet. Når du er tilfreds med vilkår for handlen beder vi mægleren om at lave købsaftalen, hvorefter den vil kunne tiltrædes.
6. Underskrift og frister
Hvis du først kommer i tanke om, at du skal bruge en rådgiver til at hjælpe dig nu, er det MEGET vigtigt at du i købsaftalen får både rådgiver- og bankforbehold indskrevet, og gerne 5-6 hverdage. Du vil i de fleste tilfælde som køber af fast ejendom have en fortrydelsesret på 6 hverdage, men skal den bruges koster det dig 1% af købesummen, hvorimod Boher.nu som din rådgiver har mulighed for at annullerer handlen uden omkostninger inden for ovennævnte forbehold. Inden for forbeholdet afklarer vi den juridiske del af handlen – vi gennemgår alle de til handlen hørende dokumenter herunder servitutter, lokalplaner, gamle byggesager og meget mere og vejleder dig om, hvad der måtte være, du skal og bør vide. I samråd med dig fremsender vi godkendelsen til mægler – og den vil i mange tilfælde være med forhold der skal afklares,
eller måske endda ændres inden handlen kan gøres juridisk endelig. Banken kigger i øvrigt, i samme periode på om alt det økonomiske holder vand, i forhold til de rammer du fik tidligere (beskrevet i pkt. 2). Når alle forbehold og ønsker er afklaret og fristerne er udløbet, har du købt din nye drømmebolig… Tillykke med det .
7. Ventetiden
Hos Boher.nu hører vi ofte, at det netop er denne periode, der er den sværeste for mange af de boligkøbere, vi har hjulpet. Det er dog klart, at alt efter hvor lang tid der er til overdragelsen, kan ventetiden være lang – det er en periode, hvor du ikke hører så meget fra hverken os eller din bank. Der kan være ting du i denne periode bør få på plads inden den helt store dag kommer, hvor du får nøglerne til ejendommen. Du skal vælge forsikringer herunder ejerskifteforsikring – under pkt. 6. har vi talt om, hvad det er sælger tilbyder i forhold til dette punkt, men det kan sagtes være, du vil have tilbud fra flere forsikringsselskaber, inden du vælger, og det er i denne periode, det kan gøres, da forsikringerne skal være tegnet inden du får nøglerne til din nye bolig. Det er også i perioden her, du i samråd med banken endeligt beslutter, hvilke lån der skal ligges i ejendommen. Hos Boher.nu er vi naturligvis hele tiden ved din side, og vi kommer til at holde dig i hånden, selvom der ikke sker så meget i denne periode – vi har naturligvis fokus på, at der skal laves skøde og fristerne for det ligger typisk i måneden optil nøgleoverdragelsen, eller hvis det er aftalt på dispositionsdagen.
8. Skøde og overdragelse
I de fleste tilfælde er der nu ca. en måned til, at du skal have adgang til din nye ejendom, og vi lader høre fra os igen – skødet er klar til underskrift, og du vil blive bedt om at tilgå dette med dit nemID via tinglysningens hjemmeside. Har du ikke nemID, skal vi under pkt. 7 ovenfor have lavet en fuldmagt. Når skødet er underskrevet og handlens omkostninger, som består af vores vederlag samt afgiften til SKAT (0,6% af købesummen + kr. 1.750,-) er betalt, forsikringerne er tegnet, og evt. aftaler om el, vand og varme er indgået, er du klar til at få nøglerne. Hvis du har behov for det, kan vi hos Boher.nu også være med til nøgleoverdragelsen – det er en kæmpe stor dag, og mange gange vil mægleren være ude af døren på 5 min., når der er aflæst forbrugstal, og nøglerne er afleveret, og hvis ikke sælger er med, står du der helt alene i det nye og ved måske ikke helt hvordan og hvorledes. Vi vil sammen gennemgå ejendommen, og se om den stemmer overens med det, der er aftalt, og om alt umiddelbart virker som det skal – er der mangler i forhold til aftalerne, hjælper vi med at få forholdene afklaret med mægler, så du kan bruge tankerne på selve indflytningen i stedet.
9. Den første tid i det nye
I de første dage lærer du din nye bolig at kende, og i denne periode er det vigtigt, du hurtigst muligt og inden for rimelig tid finder ud af om alt er, som det skal være – hvis ikke skal vi have det gjort klart overfor mægleren. I nogle tilfælde er det større ting, som vil skulle anmeldes til den ejerskifteforsikring, der er tegnet, andre gange noget sælger vil skulle forholde sig til – men heldigvis er det langt de fleste gange helt uproblematisk, og du kan nyde din nye ejendom. Et sted mellem 14 dage og 1 måned efter overdragelsen vil vi hos Boher.nu udarbejde et af handlens sidste dokumenter – en refusionssaldo som er en opgørelse over, hvem der har lagt ud for hvad i forbindelse med den skæringsdato, der er for handlen. Måske har sælger betalt ejendomsskat for en del af den periode, du nu ejer ejendommen – måske har du tegnet ejerskifteforsikring og skal have den del af tilbuddet fra sælger tilbage – vi sørger for at dette regnskab stemmer så handlen, og dermed vores arbejde for dig kan afsluttes ordentligt.
Har du spørgsmål eller ønsker en uforpligtende dialog om dit boligkøb, er du meget velkommen til at kontakte os – Det koster ikke noget at spørge