
Gennemgang og berigtigelse
Når nu du har fundet din nye drømmebolig og står med en købsaftale i hånden, eller har aftalt med mægler at den skal laves, skal du sikre dig at det er forbehold for din bank og Boher.nu’s endelige godkendelse og få gerne min. 5 hverdage, så vi har god tid til at tele det hele igennem. Allerede nu kan det være en god ide at vi taler sammen – måske har du lige 5-10 små spørgsmål som vi hurtigt lige kan vende ved en indledende snak – nogle gange kan det være godt med en gennemgang inden den endelige underskrift på købsaftalen – så gør vi det.
Boher.nu vil efter underskriften på købsaftalen fra både dig som køber men også sælger få adgang til alle handlens dokumenter. Når vi har modtaget sagen, kontakter vi dig og aftaler det endelige forløb – vi har som nævnt ovenfor omkring en uge til at få afklaring på handlen ved gennemgang af alle dokumenterne herunder tilsikre vi at du er tryg ved købet. I forbindelse med gennemgangen kommer vi også ind på ejerskifteforsikring og evt. valg heraf samt reglerne herfor. Vores møde kan afholdes enten fysisk hos dig (mod gebyr) eller på vores kontor i Holbæk, eller vi kan fint tage det over telefonen.
Vores snak eller møde munder ud i en godkendelsesskrivelse til ejendomsmægleren – denne skrivelse er at betragte som et tillæg til den allerede underskrevne kontrakt man har med køber – og sælger skal altså godkende det vi kommer tilbage med inden handlen er helt på plads. Vi tager os af dialogen med ejendomsmægleren og evt. banken i forbindelse med godkendelsen og det munder ud i en endelig handel når begge parter er tilfredse og trygge.
Hvis der er lang tid til overtagelsen skal du være opmærksom på at kommunikationen mellem os og dig går lidt i dvale… det er helt normalt – men vi er her og du kan fint kontakte os ved evt. spørgsmål.. vi venter bare.. ligesom dig.
Når tiden nærmer sig en overtagelse gå vi i gang med skødet eller gennemgang heraf og vil rådgive dig om hvordan og hvor du skal underskrive med digital signatur – og vi sørger for at skødet bliver tinglyst. Husk afgiften til SKAT er på 0,6% af købesummen oprundet til nærmeste 100,- samt et fast gebyr på kr. 1.750,- Din bank plejer at have denne udgift med i deres beregninger også.
Når du har overtaget din nye bolig (HUSK, at du har mulighed for at vi kan være med på overdragelsen, se mere her —– link) har vi typisk fra 14-30 dage til at få lavet refusionsopgørelsen. Denne opgørelse ridser op hvem af køber og sælger der skylder modparten penge i forbindelse med skæringsdagen for overdragelsen. Måske har tegnet ejerskifteforsikring og betale den fulde præmie, så skal du have lidt tilbage fra sælger. Sælger har betalt ejendomsskat som falder 2 gange om året hvorfor de evt. vil skulle have en del af det betalt af dig.
Når dette er på plads er vores arbejde færdigt, og du har forhåbentligt følt dig tryg gennem hele forløbet.
Din pris kr. 8.795,- inkl. moms.