Morten Bo Pedersen
Køberrådgiver & ejendomsmægler

Hvorfor vælge en købermægler?

Hvorfor vælge en købermægler spørger du måske dig selv? Svaret er simpelt:

En købermægler er din garanti for et trygt og ukompliceret boligkøb!

Alle dage har sælger været repræsenteret af en professionel part i handlen, men ofte er det først efter underskrift, at du som køber får rådgivning til gennemgang af handlens dokumenter.

Men et boligkøb starter reelt længe før. Det starter med en drøm, utallige fremvisninger og en prisforhandling, når det rigtige hus endelig er fundet. Spørgsmålet er: Hvorfor skal du ikke have en rådgiver på i den første meget vigtige del af den proces, det er at finde den rette bolig?

Som købermægler er jeg 100% engageret i den rådgivning, jeg giver dig som køber, – alt efter hvad dit behov er, kan jeg være din part i købet fra start til slut eller netop i den del af processen, som du har ondt i maven over.

Alle bolighandler er forskellige, og som køber kan man være forskellige steder i handlen, før behovet for købermægling melder sig, og derfor har jeg 4 forskellige ydelser, som nemt kan give dig et overblik over, hvad der passer til netop dit behov for boligkøbsrådgivning.

Se hvad jeg tilbyder her.

Det siger kunderne:

“Kompetent, tryg og professionel rådgivning. Jeg kan varmt anbefale Morten til rådgivning af køb af bolig. Han har været særdeles hjælpsom og effektiv ift. de udfordringer, jeg som køber løb ind i. Han varetog køberrådgivningen med stor professionalisme og forestod med gennemsigtighed af kontrakt og diverse dokumenter i forbindelse med købet af min bolig, og det gav den tryghed i en ellers stressende proces, jeg havde brug for.”

Berit Christensen, Holbæk

Læs flere erfaringer med mig her.

Hvad er en købermægler?

Rådgivning for købere er ikke nyt – det nye er nok mest, at det er blevet mere almindeligt og nu i øjenhøjde.

I mange andre lande end Danmark er det den største selvfølgelighed, at man som køber af en ejendom, til måske mange millioner, har en købermægler med til at varetage netop købers behov i købet. Hvis du har behov for det, er jeg med fra start til slut.

Jeg kan altså bistå dig på en fremvisning, hjælpe dig med at finde den rette pris for din bolig – naturligvis kigger jeg handlens dokumenter igennem for dig, og i samråd med dig godkender jeg handlen med de forbehold, vi sammen er kommet frem til. Når handlen er på plads, står jeg gerne for berigtigelsen af selve handlen.

I nogle tilfælde kan jeg være med til overtagelsen, så du sikrer dig, at det, der er aftalt, også er overholdt, og jeg hjælper herefter hvis der er noget, der ikke er, som det skal være.

Som købermægler kan jeg altså være med i hele boligkøbsprocessen og give dig en tryghed, som er svær at opnå, hvis du står med købet helt alene.


Fordelene ved mig som Købermøgler

  • Din egen uvildige rådgiver
  • Personlig kontakt gennem hele købsprocessen
  • Over 20 års erfaring i branchen
  • Medvirkende i mere end 3000 bolighandler.
  • Flexible åbningstider – også om aftenen.
  • Intet køb ingen betaling.

Har du spørgsmål? Kontakt mig her

© BoHer.nuKøbermægler